Hvornår har man reelt brug for en familierådgiver?

Der er selvfølgelig de situationer, hvor man får tildelt en familierådgiver af den ene eller anden grund fra for eksempel en offentlig instans, fordi man får nys om eller kan se, at familiens mistrives i sådan en art, at der ikke er andet for end at forsøge at få en mægler på i form af en familierådgiver.

Men der kan jo også være helt almindelige situationer, hvor man selv som familie mener, at kommunikationer halter så meget, at man har prøvet alting selv, og de råd, man læser og får fra andre, simpelthen ikke hjælper, at man vælger at hyre en familierådgiver.

Det er der skam ingen skam i, for det kan blive den redning, der hindrer, at jeres hjem kulsejler og ender med at udløse nogle katastrofer, som man simpelthen ikke kan rette op på.

Det er netop her, at man skal gribe ind hurtigst muligt, så det hele ikke ender i kaos.

En familierådgiver kan skabe orden i kaos

I gamle dage var der en mere hierarkisk orden i familien, hvor moderen var hjemmegående, faderen forsørgede familien, og børn skulle ses, men ikke høres.

Det kan man synes om, hvad man vil, men der var en tydelig rollefordeling, og selvom man ikke rigtig kunne bryde disse rammer, så behøvede man så heller ikke stille spørgsmål til ens tilværelse, for man vidste, hvad man skulle. Det kunne godt give en del ro for den enkelte.

Nu om dage er de kønsroller opløste, børnene vil udleve sig selv, og mange forældre skærmer sig for at stå til hinder for dette – mens alle i familien gerne vil realisere sig selv på deres specifikke vilkår.

Det er blandt andet her, at en familierådgiver eventuelt kan gå ind og forsøge at vise, hvordan man kan fungere som en helhed, samtidig med at der er fokus på den enkelte.