Føler du dig tvunget ud i noget som maler i Ishøj? Sæt ord på det!

Visse personer er sådan nogle undseelige typer, som man næsten glemmer, at de er der; og så er der dem, der næsten er en undskyldning for dem selv, hvor man ved, at man kan få dem til næsten alt, fordi de gerne vil gøre alle glade og er bange for at skabe konflikter.

Problemet er bare, at man så mister respekt for dem, og de mister sådan set også selvrespekt, og selv de sødeste venner ved, at man kan få dem til at tage skraldet, gå ud med skraldet og næsten være skrald, fordi man kan få dem til alt – nogle gange tænker man ikke over, at man behandler sådan en person på den måde, men man har bare vænnet sig så meget til det.

Man gør det ikke for at være ond, men det kommer bare per automatik.

I sig selv er det surt, hvis man opfører sig sådan i det private liv, men er man så på arbejdet såsom maler i Ishøj, så kan man mistrives i ens arbejde, hvis tendensen er den samme.

Man skal kæfte højt som maler i Ishøj, hvis man er utilfreds!

Der er næsten tale om, at man skal ændre sig som person og huske, at man ikke kan gøre alle glade, når man forsøger at være til, og nogle gange gør man andre sure eller utilfredse, men man vinder også deres respekt.

Så hvis man tit oplever, at man er den, der skal arbejde over, uden man bliver betalt for det; at chefen taler ned til en, at de andre medarbejdere giver en de kedelige tjanser, og man således også kommer for sent hjem – så skal man sige fra!

Det kan være svært i starten, men man skal starte i det små, så man kan nyde at være maler i Ishøj.

Det er jo ikke fordi, at man så bliver fyret, fordi man siger fra, men at man bare vinder respekt fra andre.