Traumaterapi når kroppen husker mere end vi gør

Traumer handler ikke kun om store ulykker og voldsomme begivenheder. Mange mennesker bærer rundt på oplevelser, som virker små udefra, men som har sat dybe spor indeni. Kroppen kan reagere længe efter, tankerne mener, at vi burde være videre. Her kan traumaterapi være en nænsom og effektiv vej til mere ro, nærvær og handlefrihed i hverdagen.

Kort fortalt er traumaterapi en terapiform, der hjælper nervesystemet med at falde til ro, så gamle chok og følelsesmæssige sår stille kan slippe. I stedet for kun at tale om problemet, arbejder man ofte med både krop, følelser og tanker, så hele mennesket bliver inddraget.

Hvad er traumeterapi og hvornår giver det mening?

Et traume opstår, når noget bliver for meget, for hurtigt eller for længe, og vi ikke har haft mulighed for at reagere eller få støtte. Nervesystemet går i alarmberedskab, og reaktionen sætter sig fast. Det kan ske ved tydelige livsbegivenheder, men også mere stille og gentagne erfaringer.

Typiske situationer, der kan give traumereaktioner, kan være:

– ulykker, fald, operationer eller sygdomsforløb
– mobning, svigt eller følelsesmæssig afstand i barndommen
– stress, udbrændthed eller langvarige konflikter
– overgreb, vold eller andre grænseoverskridelser
– pludseligt tab, skilsmisse eller andre bratte brud

Mange genkender sig selv i disse tegn:

– uro i kroppen, søvnproblemer eller svært ved at slappe af
– stærke reaktioner på små ting, som at nogen hæver stemmen eller går for tæt på
– følelsen af at være ude af sig selv eller ikke rigtig mærke kroppen
– tilbagevendende billeder, flashbacks eller mareridt
– skam, skyld eller selvkritik, der fylder meget

Her kan traumaterapi hjælpe med at skabe sammenhæng mellem det, du har oplevet, og det, du mærker i dag. Fokus ligger ikke på at presse dig til at genopleve alt det svære, men på at støtte nervesystemet i at finde mere tryghed. Man arbejder typisk langsomt og respektfuldt, i et tempo hvor du har mulighed for at sige til og fra.

En vigtig pointe er, at du ikke behøver have et stort eller dramatisk traume for at få gavn af traumaterapi. Mange søger støtte, fordi de kan mærke, at noget i dem sidder fast, uden at de helt kan forklare hvorfor. Det er ofte nok, at du lægger mærke til, at dine reaktioner står målskævt til det, der sker omkring dig lige nu.

Sådan kan traumaterapi foregå i praksis

Traumaterapi kan se meget forskelligt ud, alt efter terapeutens faglige baggrund og metode. Nogle arbejder kropsorienteret, andre mere samtalebaseret, og mange kombinerer begge tilgange. Fælles er, at der bliver lagt vægt på tryghed, langsomhed og medbestemmelse.

En session kan blandt andet indeholde:

– en rolig samtale om, hvad der fylder i din hverdag
– opmærksomhed på åndedræt, kropsfornemmelser og små spændinger
– øvelser, hvor du øver dig i at registrere både ubehag og ressourcer
– støtte til at mærke grænser: hvad er okay, og hvad er ikke

Du kan for eksempel blive guidet til at lægge mærke til, hvordan kroppen reagerer, når du taler om en svær oplevelse. Måske strammer det i brystet, maven snører sig sammen, eller du får lyst til at forsvinde. Terapeuten hjælper dig med at zoome ud, så du ikke bliver opslugt af følelsen, men i stedet kan være nysgerrig på den.

En central del af traumaterapi er ofte at træne nervesystemet i at skifte mellem aktivering og ro. Det kan ligne en slags bølgebevægelse: du nærmer dig det svære i små doser, mærker, hvad der sker, og vender så tilbage til noget, der føles mere trygt. På den måde får kroppen langsomt erfaring med, at ubehag kan komme og gå, uden at du forsvinder i det.

Nogle terapeuter inddrager også:

– visualisering eller guidede indre billeder
– arbejde med indre barn, skam og selvmedfølelse
– blide bevægelser eller grounding-øvelser, som hjælper dig ned i kroppen

Pointen er ikke at rette dig eller fjerne dele af din personlighed, men at løsne de reaktionsmønstre, som engang var nødvendige for at overleve, men som i dag begrænser dig. Når nervesystemet falder mere til ro, får du ofte lettere ved at mærke glæde, lyst, grænser og behov uden at blive overvældet.

At vælge traumaterapeut og hvad du kan være opmærksom på

Når du vælger en traumaterapeut, handler det i høj grad om tryghed og kemi. Du giver adgang til noget meget sårbart, og det kræver, at du føler dig respekteret og lyttet til. Faglighed er vigtig, men det er relationen også.

Du kan blandt andet overveje:

– Uddannelse og erfaring: Har terapeuten viden om traumer og nervesystem?
– Arbejdsform: Er tilgangen kropsorienteret, samtalebaseret eller en blanding?
– Tempo: Er der plads til pauser, tvivl og dine egne grænser?
– Mavefornemmelse: Føler du dig mødt som menneske ikke som en diagnose?

Det kan være en god idé at starte med en enkelt session, hvor du mærker efter, om rammen føles tryg. Du må gerne stille spørgsmål, sige fra og tage dig tid til at beslutte, om du vil fortsætte. En seriøs terapeut vil respektere dine behov og ikke presse dig.

Flere fagpersoner arbejder i dag tværfagligt med traumer og kombinerer for eksempel psykoterapi, kropslige metoder, stressregulering og dybdegående samtaler. Her er fokus ofte på både det svære og på ressourcerne: det i dig, som allerede bærer, holder sammen og vil livet.

En af de udbydere, der arbejder med traumeforståelse og nænsom, kropsligt forankret terapi, er Shanti Indrero. Mange opsøger virksomheden for at få støtte til at forstå deres reaktioner bedre og skabe mere ro i hverdagen. Hvis du er nysgerrig på denne måde at arbejde på, kan du læse mere hos shantiindrero.dk.