Afslib dine gulve selv

07 April 2022
Lotte Hindsberg

editorial

Mange vælger selv at kaste sig ud i projekt afslib dine trægulve, ofte i forbindelse med en flytning som altid er dyrt og man ønsker at spare hvor det er muligt. Det er dog ikke det vilde der er at spare ved selv at afslibe gulvene, hvis man medregner den tid man bruger på at afslibe. Du skal forvente 1-2 dage pr. rum alt afhængig af, hvor store rummene er og hvor meget de trænger.

Vælger du stadig at afslibe selv, kan du enten leje ef afslibningsmaskine i et byggecenter eller hos et gulvafslibningsfirma som Gulvkanonen. De kan også sælge dig det vigtige sandpapir.

gulvafslibning på Fyn

Husk at forberede INDEN du lejer

Har du valgt selv at afslibe dine gulve, fordi du gerne vil spare penge, er der mange penge ved at lave en god og grundig forberedelse, inden du henter maskinen.

Du skal starte med at vaske gulvene, så de er fuldstændig rene. Det gælder også gamle maler eller pollifyllarester som kan være på gulvene. Jo renere jo flottere resultat, da du ellers vil slibe snavset ned i gulvene. 

Det næste du skal gøre er at gå gulvet efter løse søm. De løse søm skal slås ned så de ikke ødelægger det meget dyre sandpapir. Det har den ekstra fordel, at du slipper for et gulv der knirker.

Har du mulighed for det, så fjern panelerne også selvom du måske skal købe nye. Det gør at du kan komme helt ind til væggene med maskinen og også afslibe helt inde, hvor gulvet bliver mindre slidt. Det er med til at få gulvene i vatter.

Husk også at hænge ledninger op. Jo færre gange du skal stoppe maskinen jo flottere gulve. Efterfølgende skal du huske at efterbehandle gulvet, før du tager dem i brug. De skal have mindst tre gange og skal nå at tørre hvergang.

More articles