Få professionel assistance til rydning af dødsbo

19 November 2018
Astrid Pedersen

editorial

Når du står midt i sorgen over tabet af et familiemedlem eller en kær ven, kan det virke aldeles uoverskueligt at skulle i gang med at rydde op i den afdødes bolig – også kaldet dødsboet. Til alt held kan du få hjælp til denne tunge opgave hos en professionel marskandiser.

Professionel rydning af dødsbo – den bedste løsning

Det er ganske forståeligt, at du måske ikke orker selv at skulle sortere i dit afdøde familiemedlems jordiske gods. Måske er det dit barndomshjem, som skal ryddes – og et sådant kan være fyldt med minder og genstande af høj affektionsværdi. Derfor bør du alliere dig med en erfaren marskandiser, som kender alt til denne svære situation.

Med en marskandiser bliver opgaven med rydning af dødsbo langt mere overskuelig. Du styrer naturligvis selv, hvor meget eller lidt din marskandiser skal gå i detaljer med dødsboet – marskandiseren har prøvet det mange gange før, og ved, at der kan være tale om en yderst følelsesladet situation. En dygtig og professionel marskandiser vil vide, præcist hvilken opførsel, som er passende for situationen. Du – og den afdødes efterladte indbo – vil få en top respektfuld og diskret behandling.

Vurdering, salg og rydning af dødsbo samt bortskaffelse af værdiløse effekter

En professionel marskandiser vil gå systematisk til værks uden på nogen måde at være grænseoverskridende. På baggrund af sin erfaring med – og ekspertise inden for – antikviteter og rariteter, vil en marskandiser hurtigt kunne placere en nøgtern vurdering af effekter, som er behæftet med mere end blot affektionsværdi.

På den måde kan du sikre, at genstande (for eksempel kunst eller møbler) som repræsenterer en monetær værdi, vil blive prissat og solgt, hvis du ønsker det. Og overskuddet vil blive fordelt ligeligt mellem de efterlevende. Andre effekter, som ingen synderlig værdi har, vil blive transporteret til genbrugspladser eller genbrugsbutikker, såfremt du ønsker at donere dette indbo.

Bliv klogere på rydning af dødsbo på dødsbo-rydning.dk

More articles