Opskrifter på alletiders pandekager
Pandekager fra hele verden
Der er næsten ikke noget som pandekager, der kan skabe glæde på middagsbordet hos folk i alle aldre. De fleste børn har nok fået lyst til pandekager, efter de har læst om Rasmus Klump, der guffer den ene pandekage efter den anden. Har du rejst i USA har du med stor sandsynlighed stødt på pandekagerne, når du har sat dig til morgenbordet. Pandekager er endda så populære i USA, at der siden 1958 har eksisteret en hel restaurantkæde, IHOP (International House of Pancakes) der udelukkende serverer pandekager. I Frankrig flamberer de pandekagerne, og kalder dem Crepes Suzettes. I Danmark får de fleste pandekagerne til aftensmad oftest med kødsauce eller med is og syltetøj til dessert. Uanset om du er til amerikanske pandepager, de flamberede fra Frankrig eller de klassiske fra Danmark, så kan du nemt finde en opskrift på at bage dem selv i Alletiders Kogebog.
Over 400 opskrifter på pandekager
I Alletiders Kogebog finder du på søgningen pandekager over 400 forskellige opskrifter på alletiders pandekager. Her finder du opskrifter på alt lige fra de tykke amerikanske pandekager, til de mere danske gammeldags pandekager og til sunde madpandekager med grønsagsfyld. Her er kort sagt opskrifter på pandekager, der kan opfylde ethvert behov for et lækkert måltid. Pandekager der både egner sig til et sundt hovedmåltid eller pandekager, der er som skabt til den gode dessert.
Bag pandekager med alletiders opskrifter
Med Alletiders Kogebog får du en elektronisk opskrift, som du altid kan have med dig, når du laver mad i dit køkken. Med denne netkogebog kan du således med din smartphone eller tablet ved hånden altid lave lige den mad, som du har lyst til. Du behøver således ikke at printe en hel masse opskrifter ud, som risikerer at blive væk næste gang, de skal bruges. På Alletiders Kogebog finder du de bedste madopskrifter på pandekager og tusinde andre måltider, som brugerne har sendt ind.